Putter Team Odense lagde i weekenden d. 16. – 17. april baner til den 1. afdeling af DM for hold 2011. Det blev en weekend præget af gode spillemæssige præstationer, fair play og ikke mindst hyggeligt samvær. Næsten 70 spillere, fordelt på 3 divisioner, 20 hold og 10 klubber deltog i årets første afdeling af DM for hold 2011.
Elitedivisionen føres efter 1. afdeling af Putter Team Odense 1, der med 8 point dog ligger á point med Minigolf Clubben Gelsted 1, der tilsvarende har 8 point. Med 2 point færre ligger på 3. og 4. pladsen henholdsvis Putter Team Odense 2 og Aalborg Minigolf Klub 1. Spændingen er på den måde intakt i en elitedivisionen, hvor der i weekenden blev gået flere blå runder. Herunder skal nævnes søndagens perfekte runde i 18 slag gået af Mads Nørregaard, Putter Team Odense 1!
Efter 1. afdeling er stillingen i 1. division således, at Minigolf Clubben Gelsted 2 fører. Som det eneste hold i hele turneringen har holdet top-point efter 1. afdeling (10 point). På henholdsvis 2. og 3. pladsen følger Broager Minigolf Klub og Roslev Idræts Klub 1, der henholdsvis har 7 og 6 point efter weekendens runder.
2. division består i år af hele otte hold. Det har rent praktisk betydet, at alle hold i divisionen skal spille syv kampe til hver afdeling af DM for hold 2011. 1. afdeling bød på hård kamp om top-placeringerne i divisionen. Det er hjemmebaneholdet Putter Team Odense 3, der efter 1. afdeling indtager den foreløbige 1. plads med 13 point ud af 14 mulige. Herefter følger henholdsvis Randers Minigolf Klub og Roslev Idræts Klub 2 med hver 10 point.
DM for hold 2011 består som vanligt af 4 afdelinger. De resterende 3 afdelinger spilles i henholdsvis Aalborg (7. – 8. maj – eternit), Odense (21. – 22. maj – beton, OMC) og Broager (4. – 5. juni – eternit).
En stor tak for et velarrangeret og velafviklet stævne skal der lyde til Putter Team Odense, dommer – og teknisk udvalg og alle andre der hjulpet til ved turneringen. Selvfølgelig også tak til spillerne for deltagelsen og for de gode præstationer hen over weekenden.
Tak for denne gang og på gensyn om tre uger til 2. afdeling af DM for hold, der finder sted i Aalborg i weekenden d. 7. – 8. maj 2011.
I ønskes alle en god påske
Af Theis Maack Bielefeld, Aalborg Minigolf Klub
Så er årets DM Holdturnering skudt i gang.
Første afdeling afvikles hos Minigolfklub PutterTeam Odense.
I kan følge resultaterne af spillernes anstrengelser her:
http://asp.minigolf.dk/resultater/dmhold/11/1/result.htm
Så er vi i Dommer- og Teknisk Udvalg klar med dommeroversigten til de 4 DM-holdafdelinger i 2011 som ser således ud:
16. + 17. april – Putterteam
Overdommer: Ib Jørgensen, LMK
Dommer: Inger Neye, RIK
Dommer: Ole Hansen, SPTO
Dommer: Carsten Nielsen, RMK
7. + 8. maj – Aalborg
Overdommer: Klaus Henriksen, AMK
Dommer: Ole Rasmussen, SPTO
Dommer: Lars Jakobsen, MCG
Dommer: Arne Prip, NAMK
21. + 22. maj – OMC – beton
Overdommer: Kåre Thomsen, AMK
Dommer: Jakob Petersen, MCG
Dommer: Svend Aage Næshøj, BMK
Dommer: Lars Nørregaard, SPTO
4. + 5. juni – Broager
Overdommer: Karsten Jørgensen, RMK
Dommer: Svend Aage Matthiesen, BMK
Dommer: Teddy Nielsen, MCG
Dommer: Ole Rasmussen, SPTO
Med sportslig hilsen
Dommer- og Teknisk Udvalg
Hej Minigolfvenner.
Lidt informationer omkring DM-hold 2011:
Der er tilmeldt 20 hold til årets turnering. Dette betyder at der bliver 3 rækker:
For elite- og 1. division betyder dette ikke noget, men TU har besluttet at alle møder alle i hver afdeling i 2. division. Dette betyder i praksis at 2. division skal spille 7 kampe (runder) i hver afdeling. For at det kan lade sig gøre logistisk set vil det betyde at:
Vi håber på forståelse for dette koncept. Vi i TU har vurderet det som den mest fair løsning i forhold til at undgå oversiddere, og hjemmebanefordele der evt. bliver frataget i forbindelse med kampprogrammet.
Der vil højest sandsynligt blive ændret starttidspunkt til 3. afdeling på betonanlægget hos Odense Minigolf Club, for at vi kan nå at få gennemført lørdag til fornuftig tid.
Vi håber på godt vejr til alle afdelinger så vi kan få spillet til at flyde, så skal dette nok lykkedes.
Som en lille ekstra info kan det nævnes at vi total set spille færre kampe end i sidste års holdturnering så vi har trods alt lidt ekstra luft at give.
Kampprogrammet med tidsplan vil blive sendt ud i løbet af denne uge.
Frem mod næste sæson betyder det at de hold der slutter uden for top 6 i 2. division, i tilfælde af at en 3. division bliver oprettet næste år, vil ”rykke ned” i denne.
Med sportslig hilsen
Turneringsudvalget
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
PS. HUSK AT INDSENDE HOLDOPSTILLINGER TIL TIDEN!